I min master efterlyser jeg et større fokus på de mennesker, der lider af psykisk sygdom, men som klarer sig godt – objektivt set. Nu læser jeg så om et studie fra University of California, der følger 20 mennesker med psykisk lidelse, som lever succesrige liv – advokater, læger og direktører. Faktisk hjælper det på nogle af forsøgspersonernes sygdomshåndtering at have højt profilerede stillinger: “Ms. Myrick after years of devastating mental trials learned that she needed a high-profile position, not a low-key one, to face down her spells of paranoia and despair.”

Det er dybt interessant og meget lovende.  Læs mere om studiet her: A High-Profile Executive Job as Defense Against Mental Ills

Jeg har skrevet en række artikler om mit speciale, så man kan få et indtryk af, hvad det handler om, uden at skulle læse 40 siders tætpakkede antropologiske ordstrømme.

Skriv gerne, hvad du tænker efter at have læst artiklerne:

speciale ser paa aabenhed

case POSTEN

case VASKERI

Jeg færdiggjorde mit masterspeciale i sundhedsantropologi fra Aarhus Universitet i juni, 2011. Specialet handlede om, hvordan åbenhed – fx i forhold til psykisk lidelse på arbejdspladsen – i stigende grad efterlader en række medarbejdere i et dilemma. De vil gerne gøre “det rigtige” – at fortæller ledere og kolleger om deres psykiske lidelse – men åbenheden parkerer dem samtidigt i rollen som svag kollega, som skal skånes og tilbydes forskellige hensyn.

Igennem deltagerobservation på to arbejdspladser og et uddannelsesmodul til trivselsagent forsøgte jeg at finde ud af, om det kan lade sig gøre at være åben om en stigmatiserende lidelse, som fx depression, og samtidigt blive set som en stærk, værdifuld medarbejder – specielt i lyset af den økonomiske krise og truslen om fyringer.

Du kan læse specialet “Det var godt, Susanne var åben om det” her. Jeg har også skrevet en række artikler om emnet, som jeg løbende vil offentliggøre. Den første, til magasinet Balance, kan du læse her: Speciale ser på konsekvensen af åbenhed på arbejdspladsen.

Min nye titel som MSA er jeg meget stolt af. Det har været de mest spændende 2 år af mit liv, og specielt arbejdet med specialet – og afprøvningen af den antropologiske metode – har været forrygende. Jeg er dybt taknemmelig – og arbejder nu på at få Healthwriter dk over i en mere antropologisk retning.

Forslag er velkomne!

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at jeg er stor fan af videnskabsjournalisterne på New York Times. Natalie Angier’s seneste artikel, om serotonin, er ingen undtagelse. Den er fantastisk velskrevet. Læs blot, hvordan hun formulerer sin indledning:

“Just when you thought that serotonin was passé, and you’d tossed all your half-used bottles of S.S.R.I.-type antidepressants because the ones that didn’t give you nausea or smother your libido left you wondering whether you were in the placebo arm of a clinical trial, here comes a raft of new discoveries that sweeps the small, evolutionarily ancient and slyly powerful signaling molecule back on to center stage.”

Læs hele artiklen her: http://www.nytimes.com/2011/05/03/science/03angier.html?src=recg

Nu har endnu et studie vist, at stærke følelser af kærlighed og forelskelse virker smertelindrende. Undersøgelsen fra Stanford af 15 studerende, som alle var dybt forelskede, viste, at tanker om den udkårne reducerede smerter op til 40 bedre, end tanker om en bekendt.

Ved at scanne deltagernes hjerner kunne forskerne se, at forelskelse og kærlighed aktiverer hjernens belønningscenter, hvilket svarer til tidligere forskning, som viser at forelskelse frigiver dopamin – et naturligt opiat – i blodet. Andre aktiviteter, der har samme effekt er motion (runner’s high) og sex.

Læs mere om undersøgelsen her: http://well.blogs.nytimes.com/2010/10/13/love-and-pain-relief/

Et skræmmende nyt studie fra USA viser, at 10 procent af 7-årige piger og 18 procent af 8-årige piger i dag har begyndende brystudvikling. Tallet er langt højere end et tilsvarende studie fra 1997 og er højere for sorte og latinamerikanske piger.

Forskere forklarer udviklingen med stigningen i antallet af overvægtige børn (hormoner som østrogen har brug for fedtceller for at kunne udvikles og frigives i kroppen) samt de kemikalier, børn i dag påvirkes af.

Læs mere om undersøgelsen, der offentliggøres i dag i tidsskriftet Pediatrics, her:

Ny undersøgelse viser, at vi bliver mindre stressede, kede af det og lykkeligere efter 50-års alderen. Faktisk er vi gladere som 85-årige, end vi var i 20′erne. Fantastisk statistik, synes jeg. Læs mere her:

Selv i Guds eget land hersker en stigende tendens til stigmatisering af overvægtige. Specielt blandt læger er der et mere og mere direkte udtryk for diskrimination og stigmatisering af folk med en bmi på 30+

Læs mere her: http://www.nytimes.com/2010/03/16/health/16essa.html

Hjælp til hjernen

Amerikanske forskere er kommet et skridt videre i at finde ud af, hvordan man kan beskytte hjernen mod degenerering. De har fundet et stof, som også findes naturligt i frugt og grønt, som kan hjælpe med at få cellevækst i hjernen til at ske.

Meget spændende nyhed for hjerneforskningen.

New class of brain-protecting drugs emerging.

En fantastisk nyhed om mørk chokolade – skønt udført af forskere fra Nestlé i Schweiz. Folk, der spiser 40 gram mørk chokolade hver dag har lavere niveau af stresshormonet kortisol i blodet. En gruppe forsøgspersoners blod og urin-indhold af stresshormoner blev målt før og efter en periode på 2 uger, hvor de spiste chokolade hver dag. Resultatet var, at chokoladespisernes stressniveau var målbart lavere efter to uger.

Læs mere her:

En anden artikel med den fantastiske overskrift “health by chocolate” giver en mere allround beskrivelse af chokolade-spisningens sunde effekter. Her er det forskere fra Harvard osv, der er på banen. Jeg må sige, at for en person, der i årevis har indtaget et velvoksent stykke 85 % chokolade til morgenmad dagligt, kommer disse resultater som sendt fra himlen. Læs mere her: