healthwriter dk
Sankt Pauls Kirkeplads 9b
8000 Århus C
mobil: 2339 0540
info@healthwriter.dk

Fantastisk nyhed om amerikanske børn

juni 17th, 2009 by camilla

http://www.nytimes.com/2009/06/16/health/16well.html?nl=health&emc=a1

Min yndlingssundheds-blogger, Tara Parker-Popes fra New York Times, fortæller, at en ny undersøgelse viser, at amerikanske børn og unge er begyndt at spise sundere. For første gang i mere end 20 år stiger antallet af overvægtige og fede børn derfor ikke! Børnene er simpelthen begyndt at bestille sundere mad, når de går på fastfood-restauranter, mener firmaet bag undersøgelsen NPD Group i Chicago. Derudover gør den økonomiske krise, at flere amerikanere vælger at lave mad hjemme frem for at gå ud at spise, mener folkene bag.

Jeg ved nu ikke rigtigt med det sidste. For det er ofte billigere for en familie at spise på en fastfoodrestaurant i USA end at købe gode råvarer og lave maden selv.

Cola og fritter taber terræn

Undersøgelsen viste, at børn under 13 år spiser færre cheeseburgere og pommes fritter og drikker mindre cola. Til gengæld vælger de mere suppe, yougurt, gulerødder og frugt, når de går på restaurant. Selv pizza, børns favorit-spise til dato, taber terræn til sundere mad.

Giv børnene sundere valg

Skønt undersøgelsen kun gælder børn under 13 år, viser den ifølge ernæringseksperter, at børn godt kan lide sund mad – hvis de altså får stillet spændende sund mad til rådighed. Og det har store amerikanske kæderestauranter, som Burger King og McDonalds, altså fundet ud af.

En positiv nyhed indeed…

Posted in fagligt sundhed | No Comments »